"Turen går til Barselsland"

Turen til Barselsland er en autentisk og biografisk skildring af livet på barsel. De kærlige, skammelige og humoristiske oplevelser og tanker, beskrives hudløst ærligt af de barslende selv.

Bogen er skrevet til såvel førstegangs- som flergangs mødre og fædre og giver læseren et helt unikt, filterløst indblik, i hvordan fødsler og barsel opleves. Bogen kan med fordel læses af såvel bedsteforældre som jordemødre, syge- og sundhedsplejersker.

Via beretninger og dagbogsnotater tages læseren rundt i alle afkroge af barselslivet: ammekatastrofer, forbudte tanker, zombie følelser, ensomhed, og lortebleer.

Bogens vigtigste budskab er, at alle barsler er forskellige og at DU er god nok som du er. At få DIG til at føle som del af fællesskabet og få det bedst mulige ud af din barsel, uanset hvordan den er. 

 

“Alle gange jeg landede i Barselsland, blev jeg, måske som dig, lige forbløffet over mig selv. Hvad man ikke overkommer og udstår af fuldstændig urimelige arbejdsvilkår som Arbejdstilsynet uden at blinke ville give et rødt påbud. Her i Barselsland gælder ingen af samfundets øvrige regler. Der er ingen overenskomster der sikrer hviletid, frokostpauser eller ferie...”

      

Om forfatteren: 

 

Rikke Melhede er sygeplejerske, mor til tre børn og bl.a. ejer af Barnevognstræning.dk hvor hun i sin hverdag møder mange seje, trætte, udholdende og kærlige mødre.


Bogen er på 400 sider, trykt på Recystar miljøvenlige genbrugspapir. Udgivet på dansk trykkeri, BUWI Aps Helsinge.